Hvis du vil have det fulde udbytte af din træning, er det vigtigt, at du samtidigt spiser fornuftigt. I en travl hverdag kan det dog være svært at finde overskuddet til at planlægge sunde, næringsrige måltider hver eneste dag. Heldigvis er dette en opgave, du kan uddelegere, og i artiklen her forklarer vi til hvem og hvordan.
Hårdt arbejde i et træningscenter kan hurtigt vise sig at være en smule spildt, hvis du spiser for mange ingredienser fra den forkerte etage af kostpyramiden.
Med andre ord er det vigtigt, at du spiser fornuftigt og sundt, hvis du ønsker at få så meget som muligt ud af din træning.
Vi er dog udmærket godt klar over, at det kan være en udfordring, dels at skulle finde på nye, sunde retter til hver eneste dag, men også at tilberede disse. Det kræver både tid og energi, og i en travl hverdag er der sommetider underskud på disse konti.
Heldigvis er det muligt at få assistance til den sunde, næringsrige aftensmad, hvis du ønsker det.
I løbet af de seneste år er der nemlig kommet en række måltidskasse-services med speciale i sund, næringskost.
Disse lyder ikke uinteressante, gør de? Nej vel?
Derfor fremhæver vi tre af de skarpeste måltidskasseleverandører, når det kommer til sunde måltidskasser, i de kommende afsnit.
SundTakeaway
SundTakeaway er en måltidskasse-service med speciale i sunde måltider og derfor en perfekt leverandør af måltidskasser til den fitnessglade type, der ikke altid kan finde overskuddet til at kreere sund aftensmad.
Mange måltidskasse-løsninger fungerer således: Hver uge modtager forbrugeren en kasse med ingredienser og opskrifter.
Sådan spiller klaveret dog ikke hos SundTakeaway. Her modtager du nemlig sunde færdigretter, som blot skal varmes, inden du kan sætte tænderne i disse.
Hololi Foods
Hos Hololi Foods har man en mission om at gøre verdenen til et bedre sted, hvilket kommer til udtryk på flere måder. Dels kommer det til udtryk ved, at måltiderne, du kan bestille via Hololi Foods, ikke driver rovdrift på planeten, da mængden af CO2, der er blevet udledt i forbindelse med tilberedningen af disse måltider, er virkelig lavt.
Derudover kommer det til udtryk ved, at Hololi Foods ønsker at inspirere danskerne til at spise mere kød. Alle retter fra Hololi Foods er nemlig vegetar-retter.
Derudover er retterne dejligt sunde, hvorfor Hololi Foods er et populært valg af leverandør af måltidskasser blandt mange fitnessentusiaster.
MyDietPal
Hos MyDietPal kan du vælge, hvor mange kalorier dine måltider må indeholde. På den måde kan du sikre, at dit kalorieindtag ikke stikker af, når du lever af måltider fra MyDietPal.
Bag MyDietPal står Chano Nielsen, der er personlig træner og kostvejleder.
MyDietPals måltidskasser byder – ligesom SundTakeaways – på færdigretter, hvorfor du ikke skal bekymre dig om tilberedningen.