Kom i form ved at tage på dit livs vandretur

Hos Sportactives er vi vilde med at dykke ned i forskellige muligheder for at komme i god form. I dagens artikel har vi undersøgt, hvordan man kan komme i form ved at gå Camino Francés, der er en 800 kilometer lang vandreruter, der starter i Frankrig, men primært foregår i Spanien. Har du hørt om denne rute, eller vil du gerne vide mere? Så læs om vores erfaringer med de 800 kilometer her.

Sådan kom vi i form ved at gå 800 kilometer på 26 dage

Inde på bloggen Caminoking har vi læst beretninger om diverse oplevelser, når man er ude at gå 800 kilometer. Vi har fokus på, hvilke mærkbare sundhedsfordele der var, da deres fellowship var ude at gå. Det var dog meget forskelligt, hvilke fordele og hvilken indflydelse på formen det havde i deres gruppe.

 

Først og fremmest, hvad er Camino Francés, også kaldet den franske rute? Der er mange ruter, der kan kaldes for Caminoen, men den mest populære er Camino Francés. Rigtig mange vælger at gå 800 kilometer, og det kan faktisk være en fantastisk måde at komme af med sin kontorkrop på og kickstarte sin form.

 

Når man overnatter et nyt sted hver dag, ændrer man automatisk sine rutiner. Mad og drikke er ikke nødvendigvis sundt på Caminoen, men da vi gik den på 26 dage, følte vi, at vi drak og åd som svin. Øl, Vin, Pizza, Pasta og mange andre af livets goder sat sig ikke, som de ellers gør. Går man næsten 30 kilometer om dagen, kan man næsten proppe hvad som helst i sig, og vi kom hjem i vores livs form, da vi havde gået ruten, der endte med at blive næste 900 kilometer. Det skyldes, at man kan vælge at gå 90 kilometer mere ud til noget, der også bliver kaldt verdens ende.

 

Vi endte med at tabe mere end 5 kg hver, og vi har hørt historier om nogle, der har tabt sig 15 kg ved at gå Den Franske rute. Andre af vores bekendte har faktisk taget på, da der er så mange lækre fristelser på den yderst civiliserede vandrerute.

 

Udover at tabe os på ruten, så kunne vi tydeligt mærke, at vi var kommet i bedre form, da vi kom hjem fra turen, der egentlig primært foregår i Spanien på trods af navnet. Nogle af de effekter vi kunne mærke var, at vores fødder var hårde som sten, og vores core var blevet utrolig stærk ved at bære rygsække, der vejede mellem 10 kg og 15 kg. Dette gjorde, at vi begge slog nye personlige rekorder på løb, da vi kom hjem fra ruten, og vores tålmodighed var også blevet megt bedre, når vi var ude at løbe.

 

Man kan vælge at gå Camino Francés på grund af mange årsager. Nogle er i tvivl om man kan gå den spirituelle rute blot fordi man kan lide at vandre og gerne vil komme i god form. Til det er vores svar blot, hvad venter du på? Camino Francés er dog ikke for alle, men det endte med at blive den bedste måned i vores liv. Hvis du vælger at tage afsted, så håber vi at du får en fantastisk tur. Tak fordi du læste med.